Hvis du drømmer om at stå på en scene og synge, så er muligheden der ved Open By Night

DRONNINGLUND: I forbindelse med By Night-arrangementet fredag 24. maj inviterer Dronninglund Handel og Jyske Talenter landsdelens sangtalenter til audition. Har man et særligt nummer, man har drømt om at synge på en scene, så er chancen der nu. Man skal bare tilmelde sig på: kontakt@jysketalenter.dk, og man vil så blive kontaktet for at få nærmere oplysning om sangvalg og tidspunkt for audition. Sidste frist er 20. maj.

Allerede nu er der booket en række unge talenter og bands, der live fra scenen vil fornøje gæsterne ved By Night i Dronninglund. Efter audition er der mulighed for at møde vinderen af X-factor 2019, Kristian Kjærlund, der giver koncert kl. 20.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...