Dronninglund Gymnasium markerer sig igen som et af de bedste i landet, hvad trivsel angår

DRONNINGLUND: Gennem mange år har man lavet trivselsundersøgelser på gymnasierne, og hver gang har Dronninglund Gymnasium ligget helt i top. Det gælder også den nyeste undersøgelse, der endnu ikke er offentliggjort.

- Vi ligger i top tre, kan en stolt rektor, Lars Jørgensen, fortælle.

- En god trivsel betyder meget for indlæringen, og den betyder meget for søgningen til gymnasiet. Politisk ønsker man ganske vist, at flere af de unge skal over på erhvervsuddannelserne, og at det skal gå så hurtigt som muligt. Det er svært at forstå, at når et samfund bliver mere og mere kompliceret, er det ikke nødvendigt at hæve grundniveauet, inden man tager en fagspecifik uddannelse. Jeg siger det ikke for at kratte elever til gymnasiet, men når politikerne siger, som de gør, er det jo for at få så mange håndværkere som muligt ud på arbejdsmarkedet. Det er ikke for at skabe det gode liv, men for at få dem ud på kortest mulig tid og til så få omkostninger som muligt. Det er samfundsinteresse og ikke ønsket om det hele liv med både dannelse og uddannelse, fastslår rektoren.

Dronninglund Gymnasium har ingen problemer med at skaffe elever. Her er opbakningen hvert år stor. Det skyldes mange ting, men Lars Jørgensen er ikke i tvivl om, at den gode trivsel betyder meget. Det har Undervisningsministeriet også fundet ud af, og det er herfra, den nye undersøgelse er igangsat.

- Det plejer at være firmaet Ennova, der laver undersøgelserne, men nu er det Undervisningsministeriet, og her har man fundet ud af, at når man trives, lærer man bedst muligt. Tidligere var det frivilligt at være med, men nu skal alle med. Vi bruger fortsat Ennova til at stå for den praktiske del, og det er der omkring 50 andre gymnasier, der gør. Undersøgelsen er endnu ikke færdiggjort, men Ennovas del er, og her ligger vi igen i top tre, fastslår Lars Jørgensen.

- Fordelen ved at bruge Ennova er, at de laver klasserapporter, så vi kan se, hvordan hver enkelt klasse trives. Det kan vi så bruge i klasserne, hvor lærerne kan gå direkte til eleverne og snakke med dem om, hvorfor klassen måske stritter lidt ud fra andre klasser. Den proces har vi netop været igennem i alle klasser, og det bliver fulgt op lige efter vinterferien, hvor der skal laves en handlingsplan for, hvad der skal gøres i den enkelte klasse, og hvordan man vil gøre det. Det er jo interessant at få afdækket, hvorfor der er så stor forskel, siger Lars Jørgensen.

Det har i flere år været et krav, at gymnasierne offentliggør karakterer på hjemmesiden, og der er lige kommet et krav om, at fraværet også skal lægges ud. Det gælder også det skriftlige fravær, altså de opgaver, der ikke bliver afleveret.

- Det tal er nu forsvindende lille hos os, fordi vi har ”Chokoladefabrikken”, og her afleverer eleverne det, de skal. Vi tager det meget alvorligt, så tirsdag morgen skal lærerne melde ind, hvilke elever der ikke har afleveret. De bliver så bedt om at møde kl. 15 i ”Chokoladefabrikken”, og her laver de opgaverne, så hos os afleverer eleverne, siger Lars Jørgensen.

Der er også lavet en trivselsundersøgelse blandt lærerne. Også her ligger gymnasiet helt i top.

- Der skal ikke herske tvivl om, at der er mange her på stedet, der har travlt. Et af problemerne er to procents besparelsen. Den er begyndt at gnave rigtig hårdt. Vi har afskediget tre fastansatte i år, og det er bekymrende. Vi kan kun spare ved at skrue ned på forberedelsesfaktoren, så den enkelte lærer skal undervise flere timer. Vi må ikke putte flere elever i klasserne. Det har politikerne sat en stopper for. Der må kun være 28 i gennemsnit. Effektivisering er godt, men det klinger ikke godt i skoleører. Vi kunne naturligvis skære vores store teaterforestilling væk, men noget af det, der gør, at eleverne trives så godt med hinanden, er, at så mange er med her på kryds og tværs af klasser og årgange. Det samme gælder skovskolen og studierejserne. Det betyder meget for sammenhængskraften på skolen, påpeger Lars Jørgensen.

Noget andet, der skal være med til at skabe en endnu bedre trivsel, er en mobilpolitik, der er ved at blive rullet ud.

- Efter vinterferien går vi i gang med andet trin i vores mobilpolitik. Første trin startede efter sommerferien, hvor mobiltelefonerne ved undervisningens start anbringes i en boks på katederet, så der ikke længere er mobiler i undervisningen. Næste skridt er, at vi gerne og ikke med forbudsfingeren vil have eleverne til at prioritere hinanden i frikvartererne, så efter vinterferien vil alle områderne med de bløde stole og sofaer være mobilfri områder. Til gengæld vil der stå to store rullevogne med alle mulige spil, ligesom der vil være bordtennis og bordfodbold. Et forbud er ikke motiverende, så vi håber, de på frivillig basis vil lægge mobilen væk og hygge sig med kammeraterne. Vi vil gå endnu videre, men det sker først efter sommerferien. Vi ønsker på en positiv måde at guide eleverne væk fra den vane, de er kommet ind i. Som det er nu, sidder de omkring bordene og siger ikke noget til hinanden, for de kigger på mobilen. Der er meget godt i de digitale medier, men for mange er det svært at skelne mellem, hvornår det er godt at bruge dem, og hvornår det ikke er. Det er det, vi gerne vil lære dem. Det hedder digital dannelse, og meningen er at skabe endnu bedre trivsel, slutter Lars Jørgensen, rektor på Dronninglund Gymnasium, hvor både elev- og lærertrivslen allerede ligger helt i top.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...