I forbindelse med Open By Night 24. maj kåres årets kage

DRONNINGLUND: Dronninglund Handel indbyder alle bageglade borgere til en sjov bagedyst-konkurrence i forbindelse med By Night fredag 24. maj. I anledning af Slotsgades totale renovering går konkurrencen ud på at lave ”Slotsgade-kagen 2019”.

Alle kan være med og komme med den kage, de finder er det bedste bud på en vinder. Man kan allerede nu og senest 14. maj tilmelde sig til info@impactevent.dk.

En kompetent dommerkomité vil sørge for at finde de rigtige vindere. Dommerne er Jon Daniel Edlund fra Bagedysten 2018 på TV, bagermester Johnny Boesen Hansen, køkkenchef Carsten Lange, Dronninglund Hotel, og overtjener og kok Morten Kusk, Dronninglund Slot.

Der vil være flotte præmier til de fire bedste kager.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...