Julehandlen i Dronninglund er i gang

DRONNINGLUND: For år tilbage havde butikkerne tilbud i forbindelse med udsalg og måske op til jul. Nu vrimler det over hele landet med amerikanske kampagner som Valentine Day, Halloween, Singles Day og Black Friday. Kunderne har taget dem til sig og elsker de mange gode og fristende tilbud. Butikkerne i Dronninglund følger naturligvis med og inviterer også i år til Black Friday på fredag med masser af tilbud og åbent til kl. 21.

Selv om juletræet først tændes i Dronninglund fredag 30. november med stort arrangement i midtbyen og tilbud og julehygge i butikkerne, så markerer Black Friday starten på årets julehandel, og hvis man handler denne dag, kan man faktisk spare en hel del på årets julekøb.

Samtidig kan man også deltage i den helt nye julekonkurrence, hvor der hver uge udtrækkes et større antal gavekort, ligesom kunder, der juleshopper i butikkerne i Dronninglund, deltager i hovedtrækningen af et gavekort på 5.000 kroner. Udtrækningen her foregår 14. december kl. 13. Alle vindere annonceres i øvrigt i denne avis i ugerne 49, 50 og 51. I alt vil der være præmier for 10.000 kroner.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...