Historier om Halloween - bag om alt det uhyggelige

HELE LANDET: Allehelgensdag var ikke en betydelig dag i bondens festkalender.

Som helligdag blev de afskaffet under reformatoren Johan Friedrich Struensees helligdagsreform den 26. oktober 1770, men dagen har aldrig haft nævneværdig betydning i den folkelige bevidsthed.

Danske genfærd er f.eks. aldrig blevet opfattet som særligt aktive på netop denne aften.

Til gengæld havde dagen en anden betydning, idet det i en periode var skiftedag, hvilket betød, at det var den dag, tjenestefolk flyttede til en ny plads. Det hold længe - tænk bare på, at Laura i Matador skiftede plads en gang den 1. november.

Dagen blev opfattet som vinterens første dag og tjenestefolk kunne skifte plads 1. maj og 1. november. Det blev faktisk bestemt i en forordning 25. marts 1791. Tidligere havde efterårets skiftedag ligget på Mikkelsdag den 29. september.

Allehelgensgilder omtales kun meget sjældent, men dagen har været brugt til at tage varsler. Det kunne man gøre om mange ting - f.eks. om hvorvidt vinteren blev streng eller ej.

Den, der ønskede at tage varsler, skulle gå ud i skoven og hugge en spån af et bøge- eller birketræ. Var spånen tør, ville vinteren blive mild, var den fugtig, varslede det derimod en hård vinter.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...