Foredrag om den 775 km lange pilgrimsvej i det nordlige Spanien.

DRONNINGLUND: Millioner af pilgrimme har i mere end 1000 år gået tværs over det nordlige Spanien, og pilgrimsruten benyttes fortsat af masser af vandrere hvert år. Man er efterhånden ikke en rigtig vandrer, hvis ikke man har gået Caminoen og kan tilføje den til sit vandre-CV. At gå den lange tur kan give stof til eftertanke, og mange benytter da også vandringerne til at tænke over livet og filosofere over tilværelsen i al almindelighed.

Blandt de danskere, der har gået ruten er Peter Christensen fra Blokhus, og torsdag 25. april arrangerer Dronninglund Kunstcenter i samarbejde med Hjerteforeningen i Dronninglund, et foredrag med ham.

Han supplerer sit foredrag med fotos om Pilgrimsvejen, dens fortræffeligheder og udfordringer, både de fysiske og mentale

Foredraget starter kl. 19.30, men har man lyst til en lille vandretur inden, kan man møde op allerede kl. 18 og deltage i en times travetur i de smukke omgivelser omkring Dronninglund Kunstcenter.

Hvis man ikke ønsker at deltage i traveturen, møder man bare op til foredraget kl. 19.30.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...