Bestyrelsen bag Voergaard Slot sætter stor pris på den nye titel til slottet

VOERGAARD: Voergaard Slot kan nu officielt kalde sig Danmarks smukkeste herregård.

- Vi har ikke været i tvivl om, at vi er Danmarks smukkeste herregård. Men en ting er selv at have den opfattelse, og noget andet er at få anerkendelsen. Vi er meget stolte, siger Anker Laden-Andersen, formand for Voergaard Slots bestyrelse.

Historiske Huse stod bag konkurrence om at finde Danmarks smukkeste herregård, som Voergaard Slot vandt.

- Det var et opgør mellem et renæssanceslot og bindingsværkidyl på Lynderupgård. Den nordjyske patriotisme og engagement sejrede, siger projektleder Johan Hage fra Historiske Huse.

- Titlen kan man ikke tage fra os nu, og den vil være med til at motivere medarbejderne og lokalsamfundet. Voergaard er et sted, hvor vi åbner op og bevarer kulturarven. Voergaard skal være et sted, som kan bruges, men som også bliver leveret videre til fremtiden, siger Anker Laden-Andersen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...