Danmarks Civile Hundeførerforening (DCH) Dronninglund Afdeling brugte området omkring Hjallerup Skole til at afholde en landsdækkende lydighedskonkurrence

DRONNINGLUND/HJALLERUP: Som tidligere brugte DCH de velegnede friarealer omkring Hjallerup Skole til en konkurrence. Denne gang var det en landsdækkende lydighedskonkurrence, hvor de deltagende hunde og hundeførere var delt op i klasser efter de resultater, som de tidligere har opnået: A-klasse, B-klasse og E-klasse, hvor E står for elite.

Deltagerne kom fra hele landet, flest dog fra Nordjylland. Der var ti deltagere (hund + hundefører) i B-klassen, 22 i A-klassen og 15 i E-klassen.

Hundeførerne deltager med deres hunde i disciplinerne rundering felt, apportering, spring, sit, stå og dæk. Nogle disciplinerne er sværere alt efter, hvilken klasse man deltager i.

F.eks. skal A-klasse hundene lave et fælles dæk, hvor hundene skal ligge i tre minutter, mens hundeførerne går ind og gemmer sig. Det samme er tilfældet i E-klassen, men her skal hundene ligge i seks minutter.

Resultatmæssigt så det således ud set fra Dronninglund-foreningen: i E-klassen deltog Susanne Gade med Mille, hun blev nr. 15. I samme klasse deltog Mariann Helmer med Fly, og hun blev nr. 1.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...