Omkring 400 deltog i Lions Clubs store bankospil i Dronninglund Hallerne

DRONNINGLUND: Der var kun ganske få ledige stole, da Lions Dronninglund og Lions Ingeborg Skeel i søndags afholdt reklame-banko i Dronninglund Hallerne. Allerede i god tid, inden spillet startede, var der kø for at få fat i de helt rigtige plader med de ønskede lykketal.

Og der var meget at spille om, for takket være en række sponsorer var der mange præmier. Der var så mange, at der stort set var en præmie til alle. Sådan går det dog aldrig i banko, for her er der altid nogle spillere, der har mere held end andre.

Man ved allerede nu, hvad det forventede overskud skal bruges til. Det skal som tidligere år bruges til julepakker til trængte børnefamilier.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...