Ørsø Judoklub klarede sig godt til stævne med landets bedste kæmpere

ØRSØ: Landets bedste judokæmpere var i weekenden samlet i Fredericia for at afvikle de individuelle danske mesterskaber.

Det oplyser Ørsø Judoklub i en pressemeddelelse.

- 400 kæmpere dystede hele weekenden, inden mestrene i de enkelte rækker og vægtklasser kunne modtage velfortjente medaljer. Ørsø Judoklub stillede op med tolv kæmpere, som tilkæmpede sig otte medaljer efter en lang række flotte præstationer. Desværre blev det ikke til guld for nogle af kæmperne fra Ørsø men det var tæt på, da Zenia Bach, Ole Elstrøm, Casper Larsen og Magnus N. Sørensen alle vandt en sølvmedalje. Ligeledes blev det til fire bronzemedaljer, idet Noah Hammer, Andreas V. Thomsen, Svend Andersen og Bjarke Andersen tilkæmpede sig en tredjeplads, skriver de.

Næste opgave for judokæmperne fra Ørsø Judoklub bliver en Vendelboturnering 11. januar, hvor Ørsø Judoklub selv er vært.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...