Dronninglund Efterskole opførte fortællingen om Klokkeren fra Notre Dame

DRONNINGLUND: Fest, farver og mørke omsluttede Dronninglund Efterskole, da fortællingen om Quasimodo, Esmeralda og den onde Frollo udspillede sig for fuldt hus i byens midte. Et drama med kæmpe scene, live musik og oplevelser for hele familien.

Sådan skriver Dronninglund Efterskole i en pressemeddelelse.

- De unge mennesker på efterskolen har gennem en uge arbejdet benhårdt for at opsætte musicalen ”Klokkeren fra Notre Dame”, som kunne nydes både af byens borgere, familie og venner. En opsætning som denne har krævet masser af engagement, vilje og ikke mindst indlevelse, skriver de.

- Når man begiver sig ind i et så omfangsrigt et projekt som dette, så giver det de unge et unikt indblik i, hvad et fællesskab faktisk kan løfte. Derudover får de en fornemmelse for, at det arbejde, som de hver især har lavet, har haft en helt særlig betydning i forhold til det store billede. Det er stort, oplyser forstander Bitten Schjødt Kjær i pressemeddelelse.

”Klokkeren fra Notre Dame” er en historie om kærlighed og frihed, men er også fyldt med hemmeligheder og skumle planer.

- Gennem stykket fulgte vi Quasimodo, som mødte sigøjnerpigen Esmeralda. Esmeralda er en smuk og forførende kvinde, som inspirerede Quasimodo til at se verdenen på en ny måde. En fortælling som både er dramaturgisk, tankevækkende og indeholder dryp af nutidens problematikker.

- Det er interessant at spille et teaterstykke, hvor historien, som vi kender den, er fiktiv. Samtidig kan man tydeligt trække referencer til mange af de problematikker, som vi på forskelligvis oplever i nutiden. For eksempel kærlighed, usikkerhed og drømme for ens liv. Det er fedt, oplyser Emma Lundgren, der spillede Esmeralda, i pressemeddelelsen.

Eleverne på Dronninglund Efterskole har gennem musicalugen arbejdet i forskellige stationer. Herunder skuespil, kostumer, kulisser, sceneopbygning, musik, PR og lys og lyd. De mange delelementer har til sidst dannet en højre enhed, som har skabt en samlet oplevelse for de besøgende.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...