Ulrik Eriksen fortæller om dagligdagen som udstationeret politibetjent i det nordlige Grønland

UPERNAVIK: Det fjerde brev skrevet af udstationeret betjent, Ulrik Elmkvist Eriksen starter med et telefonopkald:

- Ullarik, gå hen til dit stuevindue og se mod syd. Der kommer fem joller ind med hval, lød det i telefonen. Det var Haldora, der ringede. Jeg tog kikkerten og så, at der langt mod syd var flere joller på vej mod havnen. 10 minutter efter var jeg sammen med et par hundrede mennesker på plads ved ophalingspladsen, hvor vågehvalen skulle parteres. Det er altid et tilløbsstykke, og det meste af byen ved besked længe inden, jollerne kommer ind. I løbet af halvanden time var det store dyr parteret og fordelt til de involverede fangere. Fangstformanden råbte herefter til de forsamlede, at de måtte tage resten. Som i en udsalgskø, myldrede folk til og tog det, de havde brug for.

En sen nattetime i august henvendte en ung mand sig sammen med sin kæreste til personalet på sygehuset. Han var temmelig beruset, og over det højre øje havde han en dyb, gabende flænge. Hvad der var sket, kunne han ikke huske. Dagen efter havde jeg ham på politistationen, hvor han ville anmelde vold sket om natten. Hukommelsen var nu bedre, og han forklarede, at han sammen med nogle venner var til koncert i hallen. Bagefter var de til efterfest i en lejet bolig, hvor der blev festet og drukket. Ud på natten kom der en ung kvinde til festen. Hun kunne spille guitar, og på opfordring begyndte hun at spille på den guitar, der stod i huset. Under strengelegen sad anmelderen og chikanerede hende med nedladende bemærkninger, og han skubbede flere gange til guitaren. Det blev for meget for kvinden, der rejste sig op, greb fat i guitarhalsen og med et præcist slag knuste hun guitaren i hovedet på ham. Han gik ud som et lys, og roen var genskabt. Den slags må man jo ikke, så det resulterede i en sigtelse for vold og erstatning af guitaren, som tilhørte udlejeren af huset. Haldora tolkede, da jeg afhørte guitaristen. Da hun skulle forklare, hvordan slaget faldt, og hvad der skete med manden og guitaren, begyndte hun og Haldora at grine. Det gav mig store udfordringer, men på forunderlig vis lykkedes det mig at holde masken. Man er vel professionel!

Sommeren i Upernavik har været den varmeste i mands minde med temperaturer på 15-17 grader. August måned var særlig god, hvad jeg forsøgte at udnytte optimalt. Når Esra havde vagten, nød jeg livet på vandet med torskefiskeri og vandreture i terrænet. En fin kajaktur og to dage på en lille øde ø blev det også til. Den eneste hytte, der er på øen, lejede jeg af en god bekendt. Upernavik ligger på en 3 km2 stor ø, så lidt forandring fryder. Første skoledag for de mindste var også en særlig hyggelig begivenhed.

I september gæstede en skotte vores lille by. Andy Mackinnon hedder han og er fra de Ydre Hebrider. Årsagen til besøget var, at Andy i 2006 fandt en flaskepost på stranden ved Uist, hvor han bor. Flaskeposten var afsendt af Esras far, Niels. I 2004 var Niels på hvalfangst i den nordlige del af Baffinbugten, hvor han i en stille stund sad i sin båd og nød tilværelsen. Imens han sad der, fandt han på at afsende to breve i tomme colaflasker. I brevene stod der lidt om ham selv og livet som fanger i Upernavik. Efter nogen tid blev han kontaktet af en mand, der havde fundet den ene flaskepost ved Resolute Bay i Canada. De aftalte at mødes på et tidspunkt, men herefter hørte Niels ikke mere til ham.

I 2006 rettede museumslederen i Upernavik henvendelse til Niels, fordi han var blevet kontaktet af en skotte, der gerne ville i kontakt med Niels. Det var nok lige så seriøst, som første gang tænkte Niels og gjorde ikke mere ved sagen. Flere år senere var en kvindelig kunstner fra Skotland på besøg i Upernavik. Hun tog kontakt til Niels, og med sig havde hun en god flaske whisky. Den skulle han have som en hilsen fra hendes gode ven, Andy Mackinnon. 12 år efter, flaskeposten blev afsendt, stod Andy nu i Upernavik. En skotte, der forærer noget væk, er i sig selv interessant, men det særlige interessante er, at Andy, der er filmmand, laver en lille dokumentarfilm for Uist Film med flaskeposten som omdrejningspunkt. Filmen skal handle om det at række ud efter internationale venskaber, global opvarmning og børns kamp for deres planet. Andy har inviteret mig til de Ydre Hebrider, og det vil jeg benytte mig af i 2020.

I starten af oktober gennemgik Esra og jeg over to dage uddannelse på nye våben, og efterårets tjenesteskydninger blev gennemført. Instruktørerne sejlede med politikutteren Sisak lV til Upernavik og efter besøget ved os, skulle de videre sydover til Ilulissat og Aasiaat. Jeg benyttede muligheden for at holde en uges ferie og sejlede med til Ilulissat, en tur på halvandet døgn. Efter fem gode dage i Ilulissat fløj jeg ”hjem” igen.

Dagene bliver hurtigt kortere i Upernavik og fra 13. november til 27. januar har vi mørketiden.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...