Mange mødte op til Hjerteforeningens nytårsmarch i Dronninglund

DRONNINGLUND: Der var godt gang i bentøjet og også i mundtøjet, da 46 morgenfriske mødte op til Hjerteforeningens nytårsmarch nytårsdag kl. 10. De fleste valgte at gå de fem kilomter, selv om der også var mulighed for at gå en mindre tur på tre kilometer. Efter strabadserne på Hjertestien beværtede Hjerteforeningen deltagerne med varm kakao.

For mange er det efterhånden blevet en tradition med en rask travetur den første morgen i det nye år. Ikke alle er nok klar til at spadsere på det tidspunkt, men ønsker man at gå tur i den smukke natur på Hjertestien, afholder Hjerteforeningen hver onsdag kl. 10 en gåtur med start fra Skovkiosken. Det er ganske gratis, og man møder bare op og bestemmer selv hvor lang en tur, man vil gå.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...