Lystfiskerkonkurrence på Dorf Møllegård

DORF: Når Museerne i Brønderslev Kommune søndag 14. oktober kl. 7 til 16 inviterer til Geddens Dag på Dorf Møllegård vil der være rig mulighed for at hilse på lystfiskere og høre lystfiskerhistorier.

Denne dag er en af de ganske få dage, hvor det er tilladt at fiske efter gedder i Møllesøen. Der er traditionen tro konkurrence om at fange den største gedde i søen denne dag og der vil selvfølgelig

være fine præmier til top tre.

Er du interesseret i at være med i konkurrencen, så kontakt Museerne i Brønderslev Kommune. Det koster 450 kr. at deltage i konkurrencen, men så er det også inklusiv mad og drikke.

Som noget helt nyt introducerer Museerne i Brønderslev Kommune et halvdags fiskepas, hvor interesserede lystfiskere kan komme og fiske, dog uden at deltage i fiskekonkurrencen. Et sådan pas koster 200 kr. og kan købes på dagen i Museets cafe.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...