Diabetesforeningen i Brønderslev Kommune holder generalforsamling 6. februar

HJALLERUP: Onsdag 6. februar afholder Diabetesforeningens lokalafdeling i Brønderslev Kommune den årlige generalforsamling.

Generalforsamlingen afholdes på Hjallerup Idrætscenter med start kl. 19.

Klokken 18 er foreningen vært ved fællesspisning og hyggeligt samvær som optakt til selve generalforsamlingen. Det er nødvendigt med tilmelding til denne del.

Efter generalforsamlingen vil Jan Kristoffer, der selv har haft type 1 diabetes siden januar 2016, holde foredrag og rådgive i forhold til specielt sund levevis, der kan have positiv indflydelse på henholdsvis type 1 (insulinkrævende diabetes) og type 2 diabetes.

Foreningens formand Mona Jensen glæder sig til generalforsamlingen, hvor der altid er plads til en god diskussion om de emner, der optager foreningens medlemmer.

Der kommer mange gode ideer, som bestyrelsen kan arbejde videre med, og formand Mona Jensen giver udtryk for, at det er noget af det der gør bestyrelsesarbejdet spændende og givende.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...