Foreningens direktør, Anne Kaltoft, møder op og holder foredrag

BRØNDERSLEV: Når Hjerteforeningen Brønderslev holder generalforsamling 21. januar, møder direktør i Hjerteforeningen, Anne Kaltoft, også op. Hun vil bl.a. fortælle om sin store erfaring fra hospitalsverdenen, ligesom hun vil fortælle om sit daglige virke i Hjerteforeningen. Direktøren har desuden lovet at fortælle om Hjerteforeningens kerneområder, samt om forenings strategi for de kommende år.

Efter foredraget går man over til selve generalforsamlingen med beretning, fremlæggelse af regnskab, behandling af indkomne forslag og valg. Her er Mogens Christensen og Anne-Marie Hegelund Kristoffersen på valg.

Hjerteforeningen er vært ved en kop kaffe på generalforsamlingen, der foregår i Kantinen på Brønderslev Gymnasium.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...