Senior- og Efterlønsklubben har holdt generalforsamling og udnævnt et æresmedlem

DRONNINGLUND: Senior- og Efterlønsklubben 3F Dronninglund har for nylig afholdt generalforsamling. Ved den lejlighed blev tidligere formand Karl Thomsen udnævnt til Æresmedlem og fik overrakt et diplom på sit æresmedlemskab. Grunden til dette var, at han har været meget aktiv som formand.

På et tidspunkt lå klubben fuldstændig stille, men Karl Thomsen tog udfordringen op, og nu kan man konstatere, at klubben er blevet stor. Karl Thomsen har en enestående hukommelse, han kan huske hvert medlem, hvilket Senior- og Efterlønsklubben nyder godt af den dag i dag.

Bestyrelsen er herefter: Jane Christensen (formand), Erik Nielsen (kasserer), Kirsten Bertelsen (sekretær), Knud Andersen, Ole Hansen, Annalise Andersen og Poul Erik Nielsen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...