Tidligere bibliotekar husker tilbage på den gamle biblioteksmur

DRONNINGLUND: Da Claus Otto Nielsen fra firmaet Niras på borgermødet gennemgik den nye plan for Dronninglund Midtby, nævnte han på et tidspunkt, at der kunne etableres en lav mur mellem pladsen ved biblioteket og kommunekontoret og gaden. Da den blev nævnt kunne man spore lidt skæve smil hos dem, som kunne huske den gamle biblioteksmur, Dronninglund Muren.

Grete Munch, som i dag bor i Frederikshavn, var bibliotekar 1967-1995 i Dronninglund, og fra sit kontorvindue i biblioteket i den gamle lægebolig havde hun udsigt til den gamle biblioteksmur. Hendes kommentar lyder således:

- Den mur blev efter sigende opført i sin tid for at skærme doktorfamiliens privatliv. Det var en flot mur, man kan endnu se det sidste af den på væggen ind til naboejendommen, men efterhånden var den blevet noget løs i fugerne, og stenene smuldrede. Den trængte mere og mere til at blive repareret, men ingen ville gøre noget, for den halve by elskede den mur og den anden halve syntes, at den var en skændsel for byen, skyggede for det grønne område og burde rives ned. Spørgsmålet var så ømtåleligt, at ingen gjorde noget, og derfor fik muren lov til at forfalde og blev efterhånden lidt halvfarlig.

Grete Munch fortæller, hvordan det siden gik med muren:

- Så skete der noget ude i Europa, muren faldt i Berlin i 1989, og i 1990 blev det også muligt at bryde muren ned i Dronninglund. Handelsstandsforeningen gik i spidsen, og nedbrydningen skete med brask og bram, var en folkefest, og det nye TV2Nord optog hele seancen. Mange Dronninglundborgere gik den dag hjem med en sten fra Dronninglunds lokale mur.

For at bevare mindet om muren blev den såkaldte murskulptur lavet efter idé og tegning af kommunens store lokale kunstner Mogens Otto Nielsen. Det var tanken, at de gamle mursten skulle genbruges, men de viste sig at være alt for skøre, så der blev brugt nye mursten til Mogens Ottos skulptur.

Grete Munch opregner, hvad der i dag er tilbage i Dronninglund midtby:

- I dag er der Mogens Ottos fredsgavl fra 1986 og hans murskulptur fra 1990. En anden ting, der har karakteriseret Dronninglund midtby, er de store gamle og sjældne træer. De gamle læge- og apotekerfamilier havde været meget haveinteresserede, og de havde mulighederne. Det største og flotteste træ, mange gange fotograferet i aviserne, stammede fra et frø, der omkring år 1900 var hjembragt fra Vestindien. Det blev fældet i forbindelse med udbygningen af rådhuset.

- På den anden side af det gamle apotek (nuværende bibliotek) stod et meget stort flot paradisæbletræ. Det blev fældet ca 1990, da naboejendommen skulle udbygges. Begge træer var skønne, men de havde set deres bedste tid. Noget andet var det store morbærtræ i apotekshaven, det faldt for saven omkring 1970, da kommunekontorets parkeringsplads skulle gøres større. Dem der fældede træet anede ikke, hvad det var, de fældede, og der var nogen i kommunen, der efterfølgende fik røde ører.

Grete Munch følger fra sin bopæl i Frederikshavn interesseret med i, hvad der sker i Dronninglund, og hun siger om Midtbyplanerne: - Det er et spændende projekt. Hvis det lykkes, bliver det godt. Men når man skaber nyt, skal man sørge for at få det bedste med af det gamle med - de gamle træer og Mogens Ottos kunst - og så skal man tænke langsigtet, plante nogle gode træer de rigtige steder, sådan som vore forfædre gjorde det.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...