Historier om Halloween - bag om alt det uhyggelige

HELE LANDET: Det lidt uhyggelige og grinende græskarhoved med levende lys er nærmest en ikon for Halloween - skikken kommer fra USA, men hænger sammen med et irsk sagn.

Sagnet handler om Stingy Jack, der levede et alt andet end gudfrygtigt liv. Han både drak, bandede og svor. En gang havnede han i drikkelag med selve Fanden, og da Fanden ikke ville betale for, hvad de havde drukket, fik Jack ham til at forvandle sig til en sølvmønt til at betale regningen med.

I stedet for at betale, lagde Jack mønten i lommen, hvor der også lå et kors. Derfor kunne Fanden ikke få sin sædvanlige skikkelse tilbage. De to indgik derfor en aftale om, at Fanden ikke måtte genere Jack i et år og ikke måtte kræve Jacks sjæl - og så blev korset fjernet.

Året efter narrede Jack Fanden til klatre op i et træ. Da nu denne var kommet op i træet, skar Jack et kors i stammen, så Fanden ikke kunne komme ned igen. Det magtfulde kristne symbol var mere, end Fanden kunne forcere. Da han gerne ville ned, måtte de to igen indgå en aftale. Aftalen gik ud på, at Fanden ikke ville genere Jack i ti år, og stadig ikke kræve hans sjæl.

Da Jack var død og stod foran Himlens port blev han afvist på grund af sin ukristelige livsførelse. Og da han henvendte sig i Helvede, blev han også vist væk på grund af sin gamle aftale med Fanden.

Men Fanden gav ham et lille stykke gloende kul, der kunne lyse for ham på vejen tilbage til Jorden. Det glødende kulstykke lagde Jack i en roe - og med lyset fra roelampen vandrer han nu hvileløst rundt mellem himmel og jord - lidt ligesom Jerusalems skomager.

Øgenavnet "Jack of the Lantern" er blevet trukket sammen til Jack O-Lantern, der er det amerikanske navn på græskarlygterne, der i øvrigt har et irsk-britisk forbillede i lygter, lavet af roer eller kartofler.

Sagnet om Jack er det tætteste man kan komme på "Den Store Græskarmand", som vi kender fra Radisserne. Græskarmanden eksisterer ikke som et egentligt folketrosvæsen.

I øvrigt har vi - uden forbindelse til Allehelgen og uden reference til det irske sagn - i Danmark brugt roelygter på en måde, der kan minde om græskarlygterne. Nemlig til uhyggelig oplysning i efterårsmørket.

Roelygterne kunne bruges til at skræmme naboer og venner - eller uvenner.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...