Ny frivilligpris i Brønderslev har fået en skulptur med navn på den første prismodtager

KOMMUNEN: En ny Hall of Fame er ved at tage form i Brønderslev. I år blev en ny fritidspris for første gang uddelt, og nu er der kommer en skulptur op i Spar Nord i Brønderslev, hvor modtagernes navne skal stå på.

Prisen gives til en markant skikkelse i Brønderslev Kommune, der har sat et markant præg på fritidslivet.

Skulpturen er lavet af Klaus Jensen og er blevet indviet af Janne Hostrup og Jeppe Østergaard fra Fritid og Kultur i Brønderslev Kommune samt Annette Drivsholm fra Spar Nord.

Den første, der fik sit navn på skulpturen, var Frede Aagaard fra BI Håndbold, der tidligere på året blev hædret for sit over 50-årige virke i BI Håndbold.

Han er dermed den første person, der er blevet indlemmet i Spar Nord Fondens Hall of Fame.

Alle kan komme ind og se skulpturen, og det er planen, at den senere skal på tur rundt i kommunen.

- Udvalget har diskuteret lidt om, om den skal stå på biblioteket men har valgt, at nu starter den her, fortæller Annette Drivsholm.

Vindere af prisen får en miniatureudgave af skulpturen med hjem.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...