I Egnssamlingen i Try kan man opleve vores fælles fortid

TRY: Der har været museum i Try siden 1929, da folk fra højskolen tog initiativ til at oprette Try Museum. Det skete på baggrund af en stor samling, som den tidligere elev på højskolen, Jørgen Nørgaard, havde samlet. Ved sin død i 1927 stod arvingerne med den store samling, og det var den, der kom til at danne grundlaget for museets samling.

Museet fortsatte sit virke helt frem til for at par år siden, hvor museumsvæsenet i Brønderslev Kommune blev omlagt, så der fremover kun er Vildmosemuseet i Brønderslev og Møllegården i Dorf. Museet i Try blev nedlagt som museum, men videreføres nu af frivillige med Mogens Gregersen i spidsen. Over en kop kaffen i storstuen i det gamle hus fra 1830 fortæller han og bestyrelsesmedlem Bjarno Hvid om Egnssamlingen om gamle dage og om fællesskabet.

- Der er ingen egn, der er så godt belyst, og hvor der er indsamlet så mange ting, som her. Det skyldes, at der har ligget et museum i 90 år, fortæller Mogens Gregersen.

- Det gør der ikke mere, og allerede den gang, man begyndte at tale om at udskille stedet fra museet, protesterede jeg over forslaget, men nu er det som det er, og stedet kører godt med over 300 medlemmer. Der er en tradition her på egnen for at bakke op og have en historisk interesse. Vi har mange tusinde genstande, og der er garanteret mange, der er totalt værdiløse. Vi har således fem Madam Blå kaffekander, men sådan er det, siger han og fortæller videre, at man ikke smider noget væk, men at man i stedet bestræber sig på at passe på det, der er samlet ind.

- Alt det, folk før os har samlet sammen, føler vi, at vi har en forpligtelse til at passe på. Det kan vi kun, fordi der er mange frivillige, der giver en hånd med. Vi er også blevet et samlingssted, hvor mange bare dumper ind for at hjælpe. Vi mødes fast hver onsdag, og der er altid noget at lave. Man kommer, når man kan, og der er mange aktive folk, siger Mogens Gregersen om de mange frivillige medarbejdere.

- Det er spændende at drive et sted som det her, hvor vi kan give folk en idé om fortiden. Man kan sige, at der her er en form for fællesskab, som er vigtigt at fastholde. Selv om man er nok så moderne, er der noget, der hedder fællesskab, som man skal holde fast i. Der var masser af fælleskaber i de gamle arbejdsprocesser på landet. Når der blev taget kartofler op eller høstet, så gjorde man det sammen. I dag er man oftest alene i en traktor. Man hjalp hinanden på en hel anden måde i gamle dage, og det vil vi gerne vise, understreger Mogens Gregersen.

Heri er Bjarno Hvid enig.

- Man kan nemt komme til at sidde alene i dag. Jeg tænker så tit på de nye boliger. Det er, som om det bare gælder om at få så mange lejligheder bygget som muligt i stedet for at tænke på, hvordan folk skal bo og klare sig. Der er jo ikke råd til at servicere de ældre. De må hjælpe og støtte hverandre, men det er boligerne slet ikke indrettet til, siger Bjarno Hvid Jensen.

- I dag afhjælper vi problemer på en anden måde, supplerer Mogens Gregersen.

- Vi opfinder en maskine. Det kan være en robotstøvsuger, og så tror man, problemet er løst. Eller man kan lære folk at facetime, så man kan snakke over nettet og ikke fysisk sidde over for hinanden, men det virker ikke. Det skal gå så hurtigt, mens tingene i gamle dage tog den tid, de tog, siger han.

- Hjemmesygeplejersken har måske 12 minutter til rådighed, men når de minutter er gået, har den ældre jo masser af tid til at være sammen med og lave noget sammen med andre ældre, men sådan indretter vi ikke boligerne i dag, siger Bjarno Hvid.

- Alt det her med at komme uanmeldt til en kop formiddagskaffe er jo forsvundet. I dag skal man have kalenderen frem og finde en dato en måned eller to fremme i tiden. Når posten kom, skulle han have kaffe. Hvis han gør det i dag, risikerer han en fyreseddel, siger Mogens Gregersen.

- Det er jo ikke mange år siden, at vi talte om, at posten kunne være den person, der holdt øje med lokalsamfundet og fandt ud af, om nogle havde brug for hjælp. Den tanke har vi hurtigt forladt og det til trods for, at vi aldrig har været så rige som nu, siger Bjarno Hvid.

- Vi har pengene, men vi ønsker bare at bruge dem på noget andet og ikke på fællesskabet. Man skal flyve til Bangkok for at sige, at man har været der, mener Mogens Gregersen.

- Nogle vil måske opfatte os som sure, gamle mænd, og vi er nok af natur lidt bagstræberiske, men på grund af vores alder kan vi jo også sætte tingene i perspektiv. Vi kan også stille spørgsmål ved, om det er den rette vej, samfundet er på vej ud ad. Man kan godt sige, vi er sure, men man kan vel også sige, at det er rettidig omhu, påpeger Bjarno Hvid.

- Jeg vil gerne vende tilbage til fællesskabet, siger Mogens Gregersen.

- Jeg oplevede værdien af fællesskabet, da jeg var forstander på efterskolen her i Try. Det, der betyder noget for eleverne, er ikke, om de bliver bedre til dansk og matematik. Det er vennerne, der betyder noget, og det fremhæver de alle selv mange år efter. De folk, der har ordentlige fællesskaber, bliver ældre og får et bedre liv. Det er farligt at være ungkarl og ikke have et netværk. Det ved man fra undersøgelser. Ensomme dør tidligere end andre. Det er degenererende ikke at have noget at gå op i og nogen at være noget for og få noget af, siger Mogens Gregersen og fortsætter:

- Jeg er stolt af projektet her. Vi har vist, at vi kan få stedet her til at virke og få nogle til at rykke sammen. Det har jeg det fint med, siger han.

- Med det her projekt siger vi også, at der her er en stemme, I skal høre i samfundet. Vi samler og viser nogle værdier, som vi måske med fordel kan bevare. Det er så nemt at smide væk, men der er måske også noget af det gamle, der er værd at bevare, siger Bjarno Hvid.

- Her på egnen er der et meget højt niveau af frivilligt arbejde. Uden det fandtes det her sted ikke. Vi får ingen tilskud og skal klare os selv. Det er jo vores nære historie, vi viser. Vi var bønder, og jeg plejer altid at sige, at min far havde meget jord under neglene, jeg havde lidt, men mine børn har slet ingenting. Det er slut nu, så også af den grund er det vigtigt, at vi bevarer et sted som dette, hvor man kan se og opleve vores fortid, slutter Mogens Gregersen, bestyrelsesformand i Egnssamlingen i Try.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...