Alt var udsolgt, da Ældre Sagen Dronninglund holdt julefrokost i Møllehuset i Asaa

ASAA: Ældre Sagens julefrokost var sidste år en stor succes. Den blev afholdt i Møllehuset i Asaa, og for at gentage successen, havde man valgt samme sted for det populære arrangement i år. Det var et godt valg for successen var om muligt endnu større i år. 155 havde købt billet og mødte glade og forventningsfulde op til en hyggelig dag med en lækker menu bestående af alt det, der hører julen til. Sild, tarteletter og naturligvis masser af grønkål med tilbehør og ris á la mande med kirsebærsauce.

Under hele arrangementet underholdt et velspillende orkester de mange deltagere, og det hele sluttede med kaffe og småkager. Ingen gik sultne fra Møllehuset efter den julefrokost.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...