De mindste elever på Dronninglund Skole lavede julepynt og hyggede sammen med bedsteforældrene

DRONNINGLUND: Udenfor havde julesneen natten til fredag lagt sig som et hvidt tæppe og understregede, at det nu snart er jul. Indendørs på Dronninglund Skole var man nu heller ikke i tvivl, hvis man besøgte den i fredags. Her havde skolen nemlig inviteret bedsteforældrene til at møde op og sammen med børnene udsmykke klasselokalerne, så julestemningen for alvor kunne indfinde sig.

Den invitation var der mange bedsteforældre, der havde taget imod, og i et par timer blev der klippet og klistret og produceret juleting i massevis.

I flere af klasserne blev der produceret guirlander i metervis. De mangefarvede guirlander skal sammen med de øvrige juleting udsmykke lokalerne frem til jul.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...