Charlotte Bøje
Jette Torp med Jan Kaspersen og Live Johansson.PR-Foto

CD-aktuel sangerinde kan høres i Dronninglund

DRONNINGLUND: Sangerinden Jette Torp synger julen ind, når hun den 20. november påbegynder en større juleturné rundt i landet. Jette Torp har taget sin spritnye jule-CD; ”JUL”, der udkommer 16. november med i bagagen og sørger for musikalsk julestemning i et intimt set-up med saxofonist og guitarist Jan Kaspersen og Live Johansson på cello.

9. december lægger Jette Torp med band vejen forbi Hjørnet i Dronninglund.

Man kan forvente personligt håndplukkede julesange, der betyder noget helt særligt for Jette Torp. Numrene er en blanding af hendes egne og fortolkninger af velkendte såvel som ukendte julesange og repertoiret spænder alt lige fra klassiske danske julesalmer, svenske julesange samt britiske og amerikanske Christmas Carols.

- Julen er mange ting. Den er selvfølgelig hygge, glæde, nærhed og fællesskab, men for mange af os minder julen os måske også om det, der var engang og vækker minder, sorg og savn ekstra stærkt til live i højtiden. Den del vil jeg også gerne berøre på mine julekoncerter, siger Jette Torp, der har skabt en tilbagevendende juletradition, da det er 10. gang hun drager på juleturné.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...