På fredag bliver det for alvor jul i Dronninglund, når Handelsstandsforeningen holder Christmas Night

DRONNINGLUND: Byen betegner sig selv som Nordjyllands hyggeligste by, og det forpligter jo. Derfor skal det store juletræ i Dronninglund også tændes med maner på fredag, og ingen ringere end julemanden skal naturligvis stå for den sag. Han tænder med sine magiske fingre træet lige efter borgmester Mikael Klitgaard har holdt årets juletale kl. 19.

Der er en lang tradition bag dette arrangement, og mange hundrede plejer at møde op. Derfor er Slotsgade også afspærret omkring biblioteket. Det giver mulighed for, at alle kan komme så tæt på, at de kan se det smukke træ blive tændt.

Når træet er tændt, bliver der igen i år fyrværkeri. Det er ”Danish Fireworks”, der står bag denne del. Der bliver også musik i byen, idet Aalborg Garden møder op og spiller de kendte julemelodier.

Butikkerne holder åbent til kl. 20 denne aften og har naturligvis masser af gode tilbud og idéer til julegaver.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...