Måske tænker Du - hvor bliver Østvendsyssel Avis af i dag?

Men bare rolig. Det er Østvendsyssel Avis, selv om den ser lidt anderledes ud.

Østvendsyssel Avis har nemlig fået det, der i moderne dansk hedder en make-over.

For efter flere end 25 år i samme tøj, var det på tide at få skiftet garderoben ud.

Bukserne havde fået de kiler, de kunne rumme, så derfor har vi fået iderige designere til at tegne linjerne til den ny Østvendsyssel Avis.

Den er lidt strammere i udtrykket og så er der rum til mere fordybelse end tidligere. Men typen af indhold er der ikke ændret ved.

Det er ikke kun Østvendsyssel Avis’ papirudgave, der er blevet forynget.

Også sitet www.østvendsyssel.avis.dk har fundet sin nye form, som er lidt lettere og mere elegant end den tidligere.

Tjek sitet ud - vi følger jo dagliglivet i Din by tæt, så der er grund til at kigge inden for, når du vil opdateres.

God læselyst - både på papir og på sitet.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...