Kammermusiksæsonen slutter søndag 16. december med klarinetstjernen Mathias Kjøller

DORF: Den 29. kammermusiksæson i den gamle prinsesseskole ved Jyske Aas slutter søndag 16. december. Her kan den unge klarinetstjerne Mathias Kjøller opleves. Til daglig spiller han i Aarhus Symfoniorkester og han er både aktiv som solist og kammermusiker.

Han startede sin musikalske karriere som 10-årig og har haft bl.a. John Kruse som lærer ved DJM og har desuden modtaget Sonnings Musikstipendium og Victor Borge Prisen.

Det er hans første optræden i Dorf, og denne gang i samspil med pianisten Søren Rastogi, der tidligere har gæstet den gamle skole. Mathias Kjøller på klarinet og Søren Rastogi på klaver vil spille værker af Schumann, Brahms, Debussy, Berg og Poulenc.

Som sædvanlig serveres gløgg og julebag i pausen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...