Dronninglund Fritid og Ungdomsklub afholdte Lucia

DRONNINGLUND: Det er tid for luciaoptog, og i onsdags gik børn fra Dronninglund Fritid og Ungdomsklub optog gennem huset fra kælder til kvist. Fritids & Ungdomsklubben havde besøg af en masse spændte forældre, bedsteforældre og nysgerrige sjæle, som alle glædede sig over de dygtige luciabørn og deres smukke sang.

Børnene havde i dagene og timerne op til øvet sangen og gangen, så det blev til en smuk oplevelse for de fremmødte.

- Både drenge og piger gik i optoget, og det er noget vi vægter og værner om. Det er dejligt, at børnene rummer hinanden og byder alle ind i oplevelsen og selve arrangementet, fortæller klubleder Mette Odderskov Fuglsang, der også fortæller, at klubben er gennem de sidste uger er blevet udsmykket med juletræ, julelys og julepynt i alle kroge, så der var lagt op til en skøn aften.

- Det fik vi, og vi fik sendt alle af sted med glædelig jul og godt nytår, slutter klublederen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...