Dronninglund Handel og LOOP inviterer til løb i kampen mod brystkræft

DRONNINGLUND: Har man lyst til at støtte en god sag og samtidig få lidt motion, kan man møde op ved LOOP på Stationsvej på lørdag 5. oktober kl. 11 og tilmelde sig en hyggelig gå- eller løbetur. Ruten går gennem Dronninglunds gader, og man bestemmer selv tempoet.

Inden gå- eller løbeturen er der opvarmning ved LOOP, og her bliver der også trukket lod om tre gavekort på 30 dages træning blandt deltagerne. Det koster 50 kroner at deltage, og hele beløbet går til Støt Brysterne

- Vi håber i Dronninglund Handel, at borgere tager gåturen/løbeturen til sig, så vi sammen kan støtte det gode formål, siger eventkoordinator Arne B. Schade fra Dronninglund Handel.

Lyserød Lørdag er en landsdækkende event under Støt Brysterne kampagnen, der indsamler penge til brystkræftsagen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...