Svømmeklubben Søhesten klarede sig rigtigt godt til sæsonens første stævne

HJALLERUP: Søndag 15. september var nogle stykker fra Svømmeklubben Søhesten til sæsonens første stævne, som hedder Nordjysk Cup 1 i Hjørring.

Det oplyser cheftræner Line Niss Bjerregaard. Hun skriver:

- Der blev svømmet rigtigt stærkt, og trods en lang og velfortjent sommerferie blev der svømmet et hav af personlige rekorder og hentet hele fem guld, fire sølv og syv bronze medaljer hjem. Der blev hygget, heppet, smilt og grinet. Der blev oveni hatten svømmet en kravtid til Danmarks Mesterskaberne i 200 bryst af Nanna Starcke Jeppesen. Nu er sæson 19/20 skudt i gang med maner, og alt tyder på at det bliver en fantastisk en af slagsen. Det er to stolte trænere og en masse unge smil, der går den kommende sæson i møde.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...