Kurt Jensen fra Dronninglund har oplevet mere end de fleste i sit 75-årige liv

DRONNINGLUND: Flere gange om ugen har man de sidste 25 år kunnet høre Kurt Jensens stemme på DNR. Han er studievært og leder af nærradioen i Hjallerup. På fredag fylder han 75 og kan se tilbage på et liv, der har budt på mange oplevelser og mange udfordringer.

- Jeg har været heldig, for med det liv, jeg har levet, skulle jeg i virkeligheden være død som 40-årig, fortæller Kurt Jensen, der er født i Aarhus, men opvokset hos bedsteforældrene i Dronninglund. Som ung ville han ud at sejle, men det måtte han ikke, for der var et familiemedlem, der sejlede, og den måde, han levede på, brød hans bedstefar sig ikke om.

En uddannelse skulle han dog have, så hans bedstefar fandt en læreplads til ham hos den lokale møbelpolstrer.

- Man fik dengang ikke lov til selv at bestemme uddannelse, men det var nu et godt job. Jeg husker, at jeg fandt mange penge i stolene, når de skulle ompolstres. De var gledet ned og kom så frem, når jeg tog stoffet af, siger Kurt Jensen.

Han gennemførte uddannelsen som møbelpolstrer og blev derefter soldat i København. Her fik han smag for storbyen.

- Jeg flyttede til Hvalsø. Der boede jeg i tre år, og i en gevaldig brandert kom jeg så ud at sejle. Jeg var da 25 og drømte om at blive styrmand, fortæller han.

Det blev til 18 år på søen med start hos DFDS og den nye færge ”Prinsesse Margrethe”, der skulle sejle København/Oslo.

- Jeg var med til at rigge den nye færge til. Det gik vildt til, for vi var mange unge, og vi levede det hårde liv. Da den skulle døbes, var det prinsesse Margrethe, der skulle døbe den. Vi havde fået at vide, at vi ikke skulle vise os på dækket den dag, så vi sad i kahytterne og drak tæt. Hen på eftermiddagen var vi blevet sultne og besluttede os for at tage en tur til Sverige. Hele flokken bevægede sig så over bildækket, men mens vi gik der i højt humør, kom de kongelige pludselig gående. Vi råbte hurra og gik videre, men næste dag blev jeg og de andre kaldt op til skipper og fik en fyreseddel. Det var jo ikke godt, så jeg henvendte mig på kontoret hos DFDS, og der syntes de vist, at det var synd for mig, for jeg fik besked på at tage til Frederikshavn. Der lå ”Skipper Clement”, og den kunne jeg tage med, fortæller Kurt Jensen.

På den nye færge fandt man ud af, at den unge sømand kunne lave mad, og da de manglede en kok, fik han så besked på at stå for maden.

- Jeg blev opfordret til at gå i lære, men fik så et tilbud om at komme på langfart med et skib, der hed ”Michigan”, og som lå i London. Det var et godt job, og her blev jeg i tre år. Vi sejlede hele Middelhavet rundt med stykgods og tog videre til Vestindien og mange andre steder, fortæller Kurt Jensen, der sluttede sin karriere på havet med 13 år på ”Sessan”, der sejlede mellem Gøteborg og Frederikshavn. Herefter arbejdede han nogle år i Storskoven som skovarbejder

- Det kunne jeg godt lide, for man gik alene. Det var lidt det samme som at være på havet. Jeg har det godt med at være alene. Jeg vil også godt have nogle at snakke med, men jeg vil gerne kunne trække mig tilbage og være alene. Sådan har jeg vist altid haft det. Jeg kan godt lide at lukke døren og være mig selv, siger fødselaren, der herefter arbejdede en årrække ved kommunen.

Da DNR startede for 25 år siden, meldte han sig som frivillig.

- Jeg ved faktisk ikke, hvorfor jeg meldte mig, men jeg har altid interesseret mig for musik, så jeg mødte op og har været med siden. Jeg elsker at lave radio, og når jeg ser tilbage på mit liv, må jeg sige, at jeg har haft et godt og spændende liv. Jeg nåede også at besøge Thailand. Det lykkedes aldrig som sømand, men så tog jeg dertil som turist. Det ophold betød også, at jeg mødte en kvinde og fik en datter. Det er det bedste, der er sket for mig, fastslår han og understreger, at datteren Diana betyder alt for ham.

I øjeblikket går han og venter på en galdestensoperation, men det kan bare ikke blive 21. januar, for da bliver datteren pædagog, og den begivenhed skal han med til på trods af problemer med helbredet.

- Jeg har været hård ved mig selv, og det er Diana, der har reddet mig. Jeg drak i en periode alt for meget. Det var hendes skyld, at jeg stoppede for 34 år siden. Uden hende, havde jeg ikke været her i dag. Jeg fik cancer, da hun var 11 år, og lod mig operere for hendes skyld. Når man får et barn, har man et stort ansvar, og det må man leve op til, uanset hvordan man har opført sig tidligere. Det har noget med stolthed at gøre, tror jeg.

På fredag fylder han så 75 år og kan se tilbage på et begivenhedsrigt liv, og det gør han med stor glæde.

- Hvis jeg skulle gøre det om, ville jeg nok gøre det på stort set samme måde. Jeg ville dog nok starte som sømand lidt tidligere, men ellers ville jeg ikke lave noget om. Det har været sjovt, slutter Kurt Jensen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...