I BYEN: 17-årige Taza Haj, der går på Dronninglund Gymnasium, står til udvisning.

DRONNINGLUND: Eleverne i 2.b på Dronninglund Gymnasium beskriver sig selv som en flok helt almindelige teenagere med almindelige teenageproblemer som kærestesorger, pigedrama og fodbold. Emner som politik og flygtningekrise har aldrig fyldt meget i deres bevidsthed. Sådan var det i hvert fald indtil for nylig.

I marts 2018 kom rektor Lars Jørgensen nemlig med besked om, at en ny elev skulle begynde i klassen. Den nye elev var Taza Haj på 17 år. Han var sammen med sin familie blevet flyttet fra Sjælland til asylcentret i Dronninglund.

Tazas familie er flygtet fra Irak og havde i foråret 2018 boet i Danmark i 7 år uden afklaring i deres sag om asyl. Siden da har Taza været en fast del af klassen med tætte bånd tik alle. Han beskrives som social og udadvendt, og han taler flydende dansk og er fagligt dygtig.

- Taza er alt, hvad vi normalt forbinder med en vellykket integration, og han er meget mere end det. Han er en god kammerat, der hjalp med at tjene penge til klassens studietur, selv om han ikke selv har mulighed for at deltage pga. manglende dansk pas, fortæller Asta Dalbjerg Kunnerup, elev i 2.b.

- Derfor var det et hårdt slag for os alle, da det blev besluttet, at asylcentret i Dronninglund skulle lukke ved udgangen af januar 2019, og beboerne forflyttes til andre centre. Vi drøftede det i klassen, og da det er svært at få indflydelse som ung, satte vi os i klassen for at skrive et brev til Udlændingestyrelsen om, hvorfor Taza og hans familie fortjener at få asyl. Desværre uden resultat, og Taza og hans families næsten otte år lange sag endte i et afslag. Hvad vi i 2.b troede var skidt blev straks værre.

For knap en uge siden fik vi at vide, at han og hans familie ikke blot skal flytte til et nyt asylcenter, men til et center, hvor de skal bo, indtil de sendes ”hjem” til Irak.

Taza rives ikke blot væk fra venskaber og sociale relationer, men også en halvfærdig ungdomsuddannelse, der nu går til spilde, siger Asta Dalbjerg Kunnerup og fortsætter:

- Historien om Taza Haj og hans familie er forfærdelig, men desværre langt fra den eneste. Som ung i Danmark er det svært at sætte sig ind i situationen som flygtning. Deres liv ligger så langt fra vores hverdag, og vi kan ikke identificere os med dem og deres problemer. I hovedet har vi kun det billede, medierne skaber af den ”onde indvandrer”, der er her for at nasse på os og vores samfund.

Det er så nemt at være dansker, og det er så nemt at lukke øjnene. Nemt at kigge den anden vej, når mennesker, der i sidste ende er som os selv, behandles som mindreværdige. Flygtningene har været gennem mere end de fleste og er ikke kommet til Danmark uden grund. Alligevel behandler vi dem, som var de en plage. I stedet for at hjælpe dem, når de ankommer, tænker vi kun på, hvordan vi slipper af med dem igen hurtigst muligt. Vi fratager dem al indflydelse på deres eget liv og dermed også deres rettigheder og muligheder som mennesker. Selv kan de intet gøre ved det. Vi håber at kunne nå ind til politikere og alle andre i dette land, så de åbner øjnene for, hvad vi hver dag udsætter mennesker for. Vi opfordrer derfor alle til at tænke sig om en ekstra gang, før man støtter yderligere stramninger af den danske flygtningepolitik. En politik, der går ud over uskyldige mennesker og deres levekår, slutter Asta Dalbjerg Kunnerup på vegne af eleverne i 2.b, Dronninglund Gymnasium.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...