På grund af Genform Dronninglund projektet sker der ændringer på biblioteket i Dronninglund

DRONNINGLUND: I forbindelse med projektet Genform Dronninglund, så skal området omkring Slotsgade og Biblioteket i Dronninglund laves om. Det betyder også, at biblioteket skal bygges helt om og samles i en bygning. Det betyder også, at brugere af biblioteket i Dronninglund kommer til at mærke den kommende tids forandringer og byggeri.

I følge biblioteket startere nedrivningen af glasgangen mellem børne- og voksenafdelingen 18. marts, og det betyder, man opretter et nødbibliotek. Det vil blive lavet i det nuværende voksenbibliotek på Slotsgade 47, og børnematerialerne vil blive placeret i den nværende læsesal.

- Det er jo vigtigt at de mange småbørnsforældre, dagplejere og institutioner stadig kan benytte biblioteket. I forbindelse med byggeriet bliver p.pladsen ud mod Erantisvej inddraget til byggeplads, og der vil derfor kun være adgang til Biblioteket fra Slotsgade, siger Bent Jørgensen, stedfortræder Brønderslev Bibliotek i en pressemeddelelse og tilføjer:

- Vi vil gøre alt for at få skabt en anden hyggelig krog til vores trofaste avislæsere.

Projekt ”Genform Dronninglund” og nedrivningen af glasgangen ved biblioteket er starten på en længere proces, der vil strække sig hen til oktober måned.

- Vi er godt klar over, at det giver nogle udfordringer for bibliotekets brugere i Dronninglund, men det vil give biblioteket og midtbyen et kæmpe løft. At få samlet alle bibliotekets funktioner under et tag bliver rigtig godt, og vi er sikre på, at vores brugere vil blive glade for det, siger bibliotekschef Bente Kristoffersen.

Bibliotekets brugere kan fortsat benytte biblioteket i samme tidsrum som nu, hvor der både er betjent og ubetjent åbningstid.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...