I Hjallerup har man fået doneret penge til nye redskaber til den private legestue

HJALLERUP: Den private legestue i Hjallerup, som er for den private pasningsordning i byen, har fået penge til nye redskaber af Støtteforeningen for Børnefonde, som for nylig delte penge ud.

Børnene i den private legestue hyggede sig med hvin og latter, da de for første gang blev præsenteret for de nye motoriske legeredskaber, som deres private børnepassere Lone Christensen og Susanne Gravgaard Jørgensen fra Hjallerup havde fået sponsoreret.

- Legeredskaberne gør det muligt at skabe et rum, hvor der er motoriske udfordringer for både de store og de helt små børn.

Udover skumlegetøjet fra Legeskum, er der også ved vores lokale Vicca.dk indkøbt balancesten, faldskærm, ærteposer, sansebolde m.m.

- Vi er meget taknemlige for de fine sponsorgaver, for det betyder at vi nu har mulighed for at holde motorisk legestue hver onsdag i Missionshuset, Søndergade og vi glæder os til mange timers leg og bevægelse fremover, udtaler Lone Christensen og Susanne Gravgaard Jørgensen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...