Bevæg dig for livet 60+ starter i Asaa Hallen

ASAA: Fra 1. april så starter et nyt til op i Asaa Hallen i et samarbejde mellem hallen, Samrådet Østkysten og Bevæg dig for livet-senior i Brønderslev Kommune.

Det bliver et nyt motionstilbud for 60+, som vil blive kaldt Idræt om Dagen.

- Det er et tilbud for alle, der har tid og lyst til at dele 1-2 timer i hyggeligt samvær, med højt til loftet og sved på panden - hver mandag formiddag, siger Tommy Jensen, halinspektør i Asaa Hallen i en pressemeddelelse.

Idræt om Dagen for seniormålgruppen er en afprøvet indsats, der bygger på en stærk tradition om, at alle får mulighed for at dyrke idræt, styrke sundheden og livskvaliteten som seniorer.

- Det er aldrig for sent at komme i gang med at motionere. Fysisk aktivitet holder kroppen i gang og gør, at man har større chance for at forblive sund og rask og bevare funktionsevnen langt op i årene. samtidig vil de fleste seniorer gerne være sammen med andre og dyrke det sociale samvær, og her er Idræt om Dagen en fantastisk koncept, der kobler det sociale samvær med god og sund træning, siger Morten Borregaard Poulsen, projektleder for Bevæg dig for livet - Senior i Brønderslev Kommune.

Motionstilbuddene tilpasses deltagerne, så alle har mulighed for at vælge aktivitet og være med, også selvom formen ikke er, hvad den har været. Aktiviteterne tilpasses målgruppen og er for alle. Træning starter altid med en fælles opvarmning, hvorefter man deler sig ud til forskellige aktiviteter, og afslutter fælles til en kop kaffe og socialt samvær.

De forskellige aktiviteter som deltagerne kan afprøve, er f.eks.; Cirkeltræning, Floorball, Badminton, Volleyball, Skum-tennis eller andre former for spil.

Der inviteres til informationsmøde mandag 25. marts, i Asaa Hallen kl. 10-12.00, hvor man kan høre mere om, hvorfor man har godt af at holde sig aktiv hele livet, og hvad konceptet ellers byder på. Desuden vil der hver mandag resten af foråret være mulighed for at afprøvet forskellige motionstilbud.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...