Der blev hentet flere medaljer

DRONNINGLUND: Når sommertiden ophører, er det samtidig et signal for judofolket om, at sæsonens første Ungdomsturnering afvikles i Aakjærshallen i Skive.

Turneringen havde i søndags deltagelse af 166 kæmpere fra en lang række klubber vest for Storebælt heriblandt Ørsø Judoklub, som stillede op med 14 kæmpere.

Der blev kæmpet det meste af dagen på tre måtter og Ørsø Judoklub gjorde sig positivt bemærket ved at tilkæmpe sig ni medaljer. Magnus Tengstedt , Andreas Thomsen, Thor Andersen og Natasha Ettrup Johansen kunne alle tage plads øverst på sejrsskamlen og modtage en guldmedalje. Maik Kielgast Laursen og Louise Ettrup Johansen vandt sølv mens der var bronzemedaljer til Noah Hammer, Elias Nymann og Magnus Nymand Sørensen. Allerede på lørdag stiller kæmperne fra Ørsø Judoklub op til stævne igen, idet klubben har indbudt til Vendelboturnering, som afvikles i Dronninglund gymnasiums hal.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...