Foredrag i konfirmandstuen i Klokkerholm med Lars Östman

i ANLEDNINGEN af udgivelsen af hans bog, The "Stolpersteine" and the Commemoration of Life, Death and Government, vil ph.d., stud.teol. Lars Östman holde et foredrag om ét af de mest ekstraordinære monumenter for nazismens ofre: Snublesten.

Siden begyndelsen af 90’erne har den tyske kunstner Gunter Demnig installeret over 50.000 af disse sten foran nutidige hjem, bygninger og forretninger, der dengang var et offers hjem, før den nazistiske regering deporterede personen. Foredraget vil diskutere de filosofiske udfordringer i denne erindringskultur og undersøge, hvorvidt det er muligt at give det tilbage, som engang blev frarøvet ofrene.

Hvis man ønsker at komme lidt forberedt til foredraget, er der lidt materiale at hente i våbenhuset i Hellevad Kirke. Der ligger en flyer, som forlaget lavede i forbindelse med udgivelsen af bogen, der ligger til grund for foredraget. Desuden ligger der en kronik og en artikel om samme emne, også skrevet af Lars Östman.

Lars Östman danner par med sognepræsten i Hellevad-Ørum, Sandra Fossdal Nielsen.

Foredraget afholdes torsdag 4. oktober 2018 kl. 19.00 i Konfirmandstuen, Bredkærsvej 22, Klokkerholm. Arrangører er Hellevad og Ørum Sognes Menighedsråd og Klokkerholm Borgerforeningen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...