Glimt af hverdagen i Upernavik i Nordgrønland set med en dansk politibetjents øjne

GRØNLAND: Ulrik Elmkvist Eriksen er ansat ved politiet og i øjeblikket udstationeret ved Upernavik i Grønland. Herfra sender han med mellemrum breve fra opholdet. Her følger Ulriks andet brev:

- Peter Freuchen er én af mine store helte. Hans hårdføre lille hustru, Navarana, ligger begravet her i Upernavik. Hun blev ramt af Den Spanske Syge og døde i 1921. Navarana fulgte Peter Freuchen på flere af hans opdagelsesrejser, og senere brugte Knud Rasmussen navnet Navarana til sin kvindelige hovedrolle i filmen ”Palos Brudefærd”, der blev optaget i Østgrønland i 1933. Graven er placeret på klipperne højt hævet over Baffinbugten. Når man står her og ser ud over de kolossale ismasser, rammes man for alvor af historiens vingesus. For ca. 100 år siden befandt Knud Rasmussen, Peter Freuchen og andre store personligheder sig lige netop her. De slædede ofte fra Thule og ned til Upernavik for at hente post og forsyninger.

24. april var alt normalt på kontoret til kl. 10.30. Kommunefogeden fra Tasiusaq ringede og meddelte, at seks fangere i tre joller, sad fast i pakisen ca. 20 km fra bygden. Her havde de befundet sig i 14 dage, men nu var de løbet tør for petroleum til deres ovne og havde svært ved at holde varmen i deres telte. Det frøs 15-20 grader. I den slags situationer er der flere muligheder. Er der umiddelbar livsfare iværksættes en SAR-operation (search and rescue). Det er en operation til flere hundrede tusinde kroner. Blev det tilfældet, skulle fangernes joller efterlades, hvad de ikke ville. En anden mulighed var at lave et airdrop og kaste petroleum ned med faldskærm. Fangerne var meget optaget af, om de i givet fald skulle betale for leverancen af væsken. I politiet samarbejder vi altid med Arktisk Kommando i Nuuk, når vi er ude i den slags opgaver. Vi meddelte fangerne, at der i løbet af morgendagen fandtes en løsning.

Næste morgen var Esras toårige datter syg, og han måtte derfor blive hjemme. Det gjorde det lidt bøvlet, da hverken kommunefoged eller fangere talte et sprog, jeg forstod. Her var Haldora igen til stor hjælp. Vi kontaktede igen kommunefogeden i Tasiusaq og bad ham bestige den højeste fjeldtop derude og medbringe sin VHF radio. Herfra kunne han med radioen opnå kontakt med fangerne ude i ismasserne. Kommunefogeden havde samtidig mobilkontakt med os i Upernavik, og vi hørte tydeligt kommunikationen mellem ham og fangerne. Haldora oversatte, så jeg havde en god fornemmelse af tingenes tilstand. Under forløbet var jeg i kontakt med Arktisk Kommando, hvor vagthavende officer var en kvinde fra Sæby. To Vendelboer i samme opgaveløsning. Der var lys forude.

Det viste sig, at det fly (challenger), som forsvaret har stationeret i Kangerlussuaq, i løbet af dagen skulle i opgave ved Thule Air Base 550 km nord for fangernes position. På vej til Thule ville flyet ”smutte” forbi positionen og droppe et par dunke petroleum til fangerne. Over for vagthavende bekræftede jeg fangernes position, og få timer senere sad fangerne og nød gratis varme i deres telte. Fangerne fortsatte deres fangsttur og kom efterfølgende alle hjem til Tasiusaq i god behold.

Vi har mange hyggelige snakke over morgenkaffen på politistationen. Esra er en flittig Google-bruger og undersøger en masse ting. En morgen faldt samtalen på kunstige tænder og gebis. Han havde set en tilbud på et fuldt gebis og fandt det meget billigt. Ikke fordi han lige stod og skulle bruge ét, men det var et godt tilbud. Han spurgte mig, om jeg havde gebis, for det havde mange på min alder (59). Jeg meddelte Esra, at hele sættet sandelig var intakt, og at jeg regelmæssigt gik til tandlæge. Han spurgte mig herpå, om jeg børstede tænder hver dag, hvad jeg måtte tilstå skete mindst to gange dagligt. Det fandt Esra noget overdrevet. Tænder er en mangelvare blandt store dele af befolkningen her højt mod nord.

Mandag 13. maj udbrød Haldora: ”Så er der frugt i butikken”. Ud i patruljebilen og ned til Pilersuisoq, hvor jeg nåede at få fat i seks appelsiner, tre avocadoer, én agurk og otte tomater. Isen er nu brudt op, og forsyningsskibe ankommer jævnligt.

Samme dag sad jeg hjemme og spiste frokost kl. 13.15, da Haldora ringede og sagde: ”De sidder og venter nede i retten”. Jeg havde intet hørt om et retsmøde og en voldssag, der kl. 13 skulle hovedforhandles via videolink. Retsmødet var berammet længe før min ankomst til Upernavik. Jeg var alene på arbejde og måtte ned i kredsretten og tage skraldet. Dommeren og domsmænd sad i Ilulissat, tiltalte og hendes forsvarer i Aasiaat, og jeg sad i Upernavik. Jeg beklagede forglemmelsen over for dommeren, der var meget forstående. Vi udsatte retsmødet én time, så jeg lige kunne nå at læse, hvad sagen drejede sig om. Det omhandlede en ung kvinde, der i beruset tilstand smed en fyldt ølflaske i hovedet på en ung mand, så han gik ud som et lys. At smide flasker i hovedet på folk er grov vold, men det særligt uheldige var, at flasken ramte den person, der stod ved siden af det udtænkte mål. Det var lidt hektisk, men retsmødet gik fint, og kvinden blev dømt efter anklageskriftet. En af Upernaviks to betjentene gav kvajekage dagen efter!

Tirsdag 18. juni havde jeg længe set frem til. Min kære hustru skulle ankomme med flyet og blive her i 16 dage. Upernavik er ”verdensberømt” for sin tåge og aflyste fly. Der havde de seneste uger været mange aflysninger, og i dag var der fra morgenstunden tæt tåge. Heldigvis lettede tågen i løbet af dagen, og flyet med Solveig landede til tiden.

Politiet har et antal kuttere, der bl.a. anvendes til eftersøgninger og bygdebesøg. Det flaskede sig så heldigt, at Upernavik rådede over politikutteren Sisak ll 14 dage i den periode, hvor Solveig var her, så hun kunne komme med på turen. Haldora og jeg havde sager, der skulle behandles i bygderne, så planen var at sejle fra Upernavik søndag 23. juni om aftenen og ankomme til Kullorsuaq næste morgen. Turen tager ca. 12 timer. Efter Kullorsuaq skulle alle øvrige ni bygder besøges.

Jeg havde planlagt en lille overraskelse til Solveig og købt en billet med helikopteren til Kullorsuaq. Den afgik lørdag middag, så hun fik en flot fem kvarters flyvetur og én overnatning i Kullorsuaq, inden vi andre ankom.

Jeg havde flere sager af forskellig art i bygden og møde med kommunefogeden. Efter arbejde var vi alle inviteret til kaffemik flere steder. Isbjørn og andre gode sager blev indtaget ved fangerne.

Næste morgen gik turen videre indenskærs mod syd, men forinden måtte Solveig lige en tur i baljen i overlevelsesdragten, så hun var tryg ved det, hvis en skarp situation skulle opstå.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...