De fældede træer i Slotsgade i Dronninglund er nu blevet erstattet af nye

DRONNINGLUND: I forbindelse med etableringen af den nye midtby i Dronninglund var det nødvendigt at fjerne de smukke træer langs Slotsgade. Uden træerne har det set lidt tomt og bart ud i gaden, men nu er der igen kommet træer langs gaden. Den seneste uges tid har gartnere haft travlt med at plante nye træer. Langs Slotsgade er der blevet plantet 13 høje, smukke søjleavnbøg og på det nye torv to kirsebærtræer samt en tretorn.

Der er tale om store træer, så selv om de er nyplantede, tager de sig allerede flot ud. Det bliver spændende at se dem til foråret, når de springer ud.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...