Kom med til en svingom på Rosendalcenteret i Agersted

AGERSTED: Hver onsdag klokken 9.30 er der seniordans på Rosendalcenteret i Agersted. Seniordans er livsglæde i bevægelse. Det er lancier, wienervals, rounds og meget mere - og så alligevel ikke. For i Dansk Senior Dans har man valgt at se stort på, hvordan man traditionelt danser og har så at sige opfundet egne danse. Det er danse til kendte og iørefaldende melodier. Somme tider tager dansene udgangspunkt i kendte standard- eller folkedanse fra ind og udland - andre gange er der tale om spændende nye danse, der er udviklet særligt til seniordans.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...