Naturområdet Sømosen er udover at være et populært udflugtssted også et område, som rummer meget historie. Især de mennesker, som boede der, udgør historien om en speciel befolkningsgruppe

DRONNINGLUND: Området omkring Sømosen ved Dronninglund var udover at være et populært udflugtsmål i juledagene også i slutningen af 2018 og starten på 2019 et meget omtalt emne for lokalhistorikere og museumsfolk. Museumsinspektør Lykke Olsen har således forsket i emnet og holdt et foredrag med titlen ”De omrejsende folk fra Sømosen og Dronninglund Storskov” i oktober. Det gentages på Brønderslev Bibliotek 31. januar.

Men også personer udenfor museumsfolkenes rækker har beskæftiget sig med de interessante historiske personer, som holdt til i området. I en artikel i denne avis tirsdag 11. december 2018 med overskriften ”Farvel til Sømosedagene - goddag til Familietræf og mindestue i Thorup” fortæller Hans Jørgen Melvej om de populære Sømosedage, som ikke længere kan gennemføres, men i stedet arbejder Lokalhistorisk Arkiv i Thorup og Arkivets Venner på at lave et familietræf for efterkommerne af de rejsende og evt. sammen med disse etablere en mindestue i Aktivitetshuset i Thorup.

Bjarno Hvid Jensen sidder i bestyrelsen for Egnssamlingen for Østvendsyssel og er aktiv i Dronninglund Lokalhistoriske Arkiv, og han siger om de tidligere beboere i Sømosen:

- Jeg har i den sidste tid i Lokalhistorisk Arkiv beskrevet en del billeder fra Sømosen, og er på den måde kommet nærmere beboerne i Sømosen og nærmeste omegn.

Bjarno fortæller om de første rejsende, som kom til Sømosen:

- Det er usikkert, hvornår de første rejsende kom ind i Sømosen. Niels Graversen skriver i sit ”Storskovskort”, at de havde vinterbopæl i Sømosen fra 1865. Det er helt forkert. Der er bred enighed om, at de første rejsende på egnen til at bosætte sig godt nok var i 1860’erne, men de bosatte sig på Dorfgaden eller lidt syd for. Ingen ved helt hvor. Præsten skriver konsekvent St. Skoven, når der er en ting nævnt i kirkebogen. I folketællinger er de talt under Dorf. Det drejer sig om familierne Altenborg, Hertzberg (og Lene Dige siger tillige Beneweis), men Mundeling boede også i kolonien, som den er blevet kaldt. Altenborgerne var de første til at bosætte sig, og de var ofte dygtige musikere fra deres tid i den danske hær.

Bjarno fortæller også om Hertzbergfamilien, som er den familie, som har boet flest steder på denne egn - også en tid i Sømosen. Forfatteren Anders Christensen har levende beskrevet familien. Flere nævner, at de første rejsende kom til Sømosen ca. 1880, hvilket måske er sent nok.

Bjarno begrunder det således:

- Den gamle Mundeling, Christian Adolf, og hans kone, Ane Cathrine Dorothea Hertzberg, siges jo at have plantet et kastanjetræ i stedet benævnt ”Søkælderen” inderst i mosen 1870, da deres yngste barn, Justine Elisabeth Florentine Mundeling, blev født. Selvom det er tvivlsomt, så er kastanjen blevet plantet, det ved vi jo.

Samme Justine er hende, som flere omtaler som den sidste af de rejsende. Hun forlod Sømosen i foråret 1931 og ikke 1938. Hende ved vi ikke meget om, og alligevel kan man stykke rigtig meget sammen. Hun fortjener at få sin barske historie fortalt, for desværre har vi ofte i forbindelse med Mohren fortalt vittigheder om hende.

At Sømosen er arnestedet for de fleste cirkusdynastier, og at de udgik herfra. Det påstås fra flere sider, og Bjarno har en anden mening herom:

- Det er godt nok at tage munden for fuld. Vi ved, at Justines bror, Erhardt Gustav Mundeling, sammen med sin kone Justine, som var en Altenborger, mødte hinanden i Sømosen. Sådan skriver Erhardt i sine erindringer, men de to har næppe nogensinde boet i Sømosen. Justine var i øvrigt blot 16 år, da de blev gift, og deres første barn Helene fik de i Dorf 1881.

- Det er mit indtryk ved at undersøge kilderne, at de rejsendes storhedstid i Sømosen var en 10-15 år fra 1880 til ca. 1895. Omtalte Anders Christensen har jo set dem, og han var født i 1884, og boede hos sine bedsteforældre, Anders og Christiane, i Thorup. Men der er en mærkelig holdning til de rejsende, for de er nærmest blevet set som ”fastboende rejsende” i Sømosen. Det er i virkeligheden en stor fejltagelse, for de var netop rejsende, der snart var et sted og snart et andet sted. Derfor er det så svært at ramme dem i folketællinger og kirkebøger.

- Christian Olesen, som boede i Glarhuset fra 1940-66, sagde, at han kunne se spor efter 15 hytter eller lignende. Heri var naturligvis Mohrens, Jens Voergårds og Justines sted. Der har aldrig været 40 familier i Sømosen. Tænk bare på de praktiske problemer det ville have medført. Det passer overhovedet ikke med år 1900. Da var de rejsendes tid forbi i Sømosen. Anton Gårdboe, ham med natmændene i Vendsyssel, satte sig for i 1898 at undersøge Sømosen for natmænd. Han har beskrevet det, og han fortæller, at der kun var en eneste beboer tilbage. Det var Justine, som var en husmandskone. Dog beskriver han Mundelings hus i ”Søkælderen”, men ikke den gamle Dorothea, også i familiekredse kaldet ”Doris Tante”. Hun døde ifølge kirkebogen i Sømosen i 1906. Hun har ikke været der den dag, Anton Gårdboe var der. Han talte med Justine og beskrev hende som en sigøjnertype. Han omtaler Hertzbergs sted i østenden af Sømosen som bare nogle huller i jorden.

- Det samme gør Mylius Erichsen også. Han var i 1903 også inde i Sømosen, og han traf også kun Justine og Vilhelm. De var inde i mosen for at grave tørv. Derfor er det ønsketænkning at gøre historien om Sømosen mere betydningsfuld, end den er. Men af den grund går der ikke skår af fortællingen.

- Sømosen har haft sin funktion igennem århundreder. Tørvejord til tørvegravning, så lokalbefolkningen havde brændsel. De rejsende var et eksotisk og overraskende indslag i mosens og egnes historie. At kalde Sømosen for de rejsendes hjem er at misforstå de rejsende. Deres hjem var alle steder og i hvert fald senere deres beboelsesvogne.

Bjarno Hvid Jensen afslutter sin beretning med følgende personlige hilsen til en af ”de rejsende”:

- Næste gang jeg kommer forbi stedet i Sømosen med det såkaldte Justines Hus i sydsiden af mosen, så vil jeg tænke over hendes skæbne og sende Justine Elisabeth Florentine Mundeling en kærlig og medfølende tanke.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...