En af artiklerne i Vendsyssel Årbog er om begivenheder på det netop så aktuelle Voergaard, mens ejeren var grev Oberbech Clausen

VOERGAARD: Dette års Vendsyssel Årbog er god læsning for historisk interesserede med sine 11 artikler med stor bredde i emnerne. Det er også en flot bog med gode illustrationer på for- og bagside, og så er det en stor gevinst, at man for et par år siden forsynede den med stift bind.

Blandt de mange velskrevne artikler er der en, som vedrører et sted, som netop i 2018 har været ekstra meget i søgelyset. Det drejer sig selvfølgelig om Voergaard, som på det sidste har været ramme om et besøg af prinsesse Marie.

Rammerne var ekstra flotte under besøget, idet Bjarne Als fra Bering Flowers igen havde overgået sig selv med en interessant juleudstilling. I år er Voergaard tilmed blevet kåret som Danmarks smukkeste herregård. Dertil kommer, at der i den store ladebygning er blevet indrettet modtagecenter og udstillingsrum.

Det er Ellen Christensen, som er forfatter til artiklen, som fører os tilbage til sommeren 1960, hvor hun i fire måneder var stuepige på Voergaard. Ellen Christensen er i dag pensioneret lærer og bor i Hjørring. Efter en samtale hos greve Oberbech-Clausen blev hun ansat til 225 kr. om måneden + evt. drikkepenge.

Det var lidt af en barsk start, som hun fik på sit sommerjob, idet man benyttede en periode uden besøg af gæster til at få pudset alle vinduerne på bygningerne både indvendig og udvendig. Nutidens arbejdsmiljøbevidste unge vil sikkert nægte at tro på, at det foregik, som Ellen Christensen beretter:

- I øverste etage var vi nødt til at stå på sålbænken og holde fast i midtersprossen og læne os ud i det fri for at nå de øverste ruder på udvendig side. Jeg lider af højdeskræk, men der hjalp ingen kære mor. Jeg overlevede ved ikke at kigge ned, men det var forfærdeligt.

Men bortset fra vinduespudsning så kom hun hurtigt efter de øvrige gøremål, som hun blev sat til, og hun kan berette om forskellige små pudsigheder i forbindelse med sit arbejde. Under den omfattende rengøring opdagede hun således, at gæsterne på slottet kunne finde på at løfte låget og smide cigar- og cigaretskod ned i den meget kostbare kinesiske krukke i guldstuen.

Hun syntes, at det mest spændende var, når der kom gæster på Voergaard. Det kunne være lokale såsom godsejere, amtmanden, præsten fra Voer, en advokat fra Sæby og forpagterne fra avlsgården til Voergaard og pulsen. Men der kom også mere prominente gæster, og så blev der dækket op med Napoleon-stellet, sølvbestik og de meget kostbare glas. Ved de lejligheder blev Ellen forfremmet til at servere og slap for at vaske op.

Når maltesermunkene var på besøg blev der hængt et viskestykke på den nøgne kvindefigur, ”Kærlighedens budbringer”, i hallen, og de vinglas, hvor stilken forestiller nøgne figurer måtte heller ikke bruges under deres besøg. Karen Blixen var også på besøg, og det var lidt svært at servere for hende, for under hele middagen havde hun en kæmpestor, bredskygget hat på. Hun glemte faktisk at spise, for hun snakkede hele tiden med sin karakteristiske stemme.

Ellens arbejde var i det hele taget meget alsidigt. Hvis f.eks. posten var sent på den, blev hun sendt til Præstbro for at hente Le Figaro - grevens franske avis. Til trods for, at der var en bil på stedet, skulle hun cykle.

- Det var en meget spændende tid med en masse indtryk, som jeg ikke ville være foruden, konkluderer Ellen Christensen om sin tid som stuepige på Voergaard.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...