Solid jazz kan opleves i Dronninglund i november

DRONNINGLUND: Det er lykkedes Dronninglund Borgerforening at kapre nogle særdeles dygtige kapaciteter indenfor dansk jazz til en koncert på Hjørnet 2. november i år. Det bliver ifølge jazz-anmelderne en stor oplevelse at høre Peter Vuust Trioen, som består af Peter Vuust på bas, sangerinden Veronica Mortensen og Henrik Gunde på piano.

Ved koncerten vil trioen fortolke Peter Vuusts melodiøse jazzsange fra hans to første cd’er, "Images of Falling", "September Songs" og den nyeste "leaves of Love". Peter Vuust er med 6 pladeudgivelser og 17 turnéer, ét af de mest veletablerede navne på den danske jazz-scene. Som bassist har han samarbejdet med alt fra danske popartister til internationale jazzstjerner. Han er ved siden af sin jazz ekspert og meget velanskrevet forsker inden for hjerneforskning. Hans seneste bogudgivelse bærer titlen "Musik på Hjernen".

Veronica Mortensen er en af Danmarks bedste jazzsangerinder. Flere anmeldere har beskrevet hendes stemme således:

- Den er sexet, selvironisk og sødmefuld. Stemningen er afslappet og båret af en umiddelbar glæde og nysgerrighed. Hendes vokale overskud funkler. Henrik Gunde er en formidabelt swingende pianist, som sammen med de to andre i trioen er fantastisk til at gengive ovenfor nævnte numre af Peter Vuust. Koncerten starter kl. 20.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...