Museumsvæsenet i Brønderslev Kommune undergår i denne tid en væsentlig forandring

DRONNINGLUND: Museumsvæsenet i Brønderslev Kommune undergår i denne tid en massiv forandring. Alt er blevet vendt rundt. Nyt navn, ny strategi, nyt personale og ingen Try mere. Alt det gamle er der ikke mere.

- Vi skal netop ikke gøre, som vi plejer, for det går ikke mere, fastslår museumsleder Anne Provst, der har været leder i et års tid.

- Der var en række krav fra Kulturstyrelsen, vi ikke havde levet op til. Der var således ikke blevet forsket i tilstrækkelig grad, og så savnede man en afklaring af, hvem vi var, og hvad vi ville. For overhovedet at overleve som museum måtte vi så starte med at afklare disse spørgsmål, understreger hun og fortsætter:

- Museet omfatter i dag Dorf Møllegård og Vildmosemuseet. Begge steder skal det handle om mennesker. Desuden har vi vedtaget, at vores arbejde i den næste periode skal fokusere på opdyrkning, forsyning, samfundsgrupper og slottene. Det er rammen for vores arbejde, fortæller Anne Provst.

En anden opgave, hun som ny leder blev stillet over for, var navnet. Her skulle man finde et nyt.

- Vi måtte skabe en ny identitet, der tydeligt signalerer, hvad vi er. Forsyningsarbejdet er altoverskyggende. Storskoven har forsynet området med brænde, ligesom møllerne også er forsyning. Desuden er det Brønderslev Kommunes ønske at være bæredygtighedskommune. Det nye navn skulle rumme det hele, og da vi har en plan om i de næste fem år og forhåbentligt meget længere at tiltrække flere turister, måtte vi fjerne æ, ø og å, så også turister forstår os. Derfor lavede vi en undertitel, der hedder ”Museum of Supply and Sustainability” som forkortes til MOSS. Altså Museum for Forsyning og Bæredygtighed. Vi ved godt, at det er nyt, så det er vigtigt, at vi hver gang tilføjer Dorf Møllegård, så alle ved, hvad vi taler om, forklarer museumslederen.

Hun er også opmærksom på, at folk skal vænne sig til, at Try og de traditioner, der knyttede sig hertil, ikke længere er en del af museet.

- Det er godt med traditioner, og de har altid været hængt op på Try og gamle dage, men nu må vi skabe nogle nye. Vi har således startet en hestedag, som vi vil fortsætte med. Vi skal både have traditioner og fornyelser. Da jeg kom, havde vi en jagt- og skovbrugsudstilling, der havde stået der i mange år. Det går ikke mere. Man kan ikke tiltrække gæster længere ved at tilbyde noget, der har stået i mange år. Derfor er vi også i gang med at relancere stuehuset, så når det åbner 11. oktober, må man bruge huset og møblerne og ikke bare kigge på. Man må sidde i møblerne, drikke kaffe og spille på orglet. Det er jo slet ikke Møllegårdens inventar. Det er noget, der er skaffet til stedet, fordi man ikke havde det rigtige. Inventaret har været registreret som museumsgenstande, og så må man ikke bruge tingene. Det hele skal nu udregistreres, og det arbejder vi på nu, så tingene kan bruges.

- Folk er interesseret i historien, og det er også derfor, jeg tror, det er vigtigt, at vi kan tilbyde gæsterne, at de kan slå sig ned i stuehuset og bruge det. Vi vil måske sætte radiolyd på, for de hørte jo radio. Jeg synes, det er lidt dødt at gå rundt derinde. Det kunne være sjovt, hvis telefonen ringede en gang imellem. De var jo meget fremsynede, så de havde faktisk en telefon, og den må godt ringe, siger hun.

Relanceringen af stuehuset er kun et af de projekter, der arbejdes på. Et andet og meget større projekt er også ved at blive rullet ud.

- Vi vil gerne bruge alle længerne. Det har man arbejdet på i flere år, men nu arbejdes der seriøst på at få også denne del inddraget i museet. Jeg kunne godt tænke mig en biograf, der viser film fra lokalområdet, ligesom jeg også godt kunne tænke mig, at gæsterne kunne prøve forskellige ting. F.eks. prøve hvordan det var at bruge en 100 år gammel sav. Der skal være noget, man kan røre ved. Vi kommer aldrig mere til at fylde ting i montre. Det skal være noget, man kan forstå og røre ved. Det gælder også næste sommers udstilling, der har titlen ”Folkesagn” og handler om Storskoven og fortællingerne herom. Vi vil meget gerne været et folkeligt museum og gerne blive allemandseje, slutter museumsleder Anne Provst.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...